Click here to try it FREE

Mikkels løbeside

Velkommen til min hjemmeside.

Jeg er en løber fra København, som startede med at løbe i 1999.

Jeg håber, at min side vil inspirere andre til at løbe, prøve kræfter med marathon- og ultraløb samt at rejse rundt i verden med løb som formål

Siden indeholder mine egne erfaringer og resultater, mine 3 pigers fotoalbum samt links til en masse spændende løb og løbere, som jeg har stiftet bekendtskab med siden 1999.

Mine personlige rekorder er som følger...  

 

5K: 17:30 (første 5 på en 10´er)

10K: 36:57

½Marathon : 1:21:41

Marathon: 3:04:29

100K: 9:24:00

100 miles: 16:57:52
333K: 86:23:00

12hr. 91,68 km.
24hr: 203 km.

 
God fornøjelse.

Mikkel

Du kan maile ris/ros eller gode ideer til mig på ultrarunning@ofir.dk

Sidste nyt

22.4. BTs ½M
 Et af forårets bedste løb!!!! Dette er stedet, hvor jeg har sat min bedste tid på distancen, så det var dagen, hvor jeg ville teste formen af.
Vejret var køligt og overskyet, men det er ikke en hindring. Som de fleste ved, så er jeg bedst når vejret ikke er til en tur til stranden. Torsdagen inden havde jeg mødtes med forhandleren af ultraaspire løberygsækkene, så fra morgenstunden havde jeg besluttet at løbe med den mindste af dem. Kort fortalt kan det oplyses at den var et hit. Den sad perfekt og havde mange gode lommer, justeringsmuligheder samt en lav vægt
Inden start havde jeg ønsket Charlotte og Vognsen godt løb og foran i feltet stod nogle af AC Pain-rødderne. Jeg måtte lige op og hilse på inden løbet blev skudt af. Flere havde forhåbning om hurtige tider omkring 1:24-1:25, så jeg skulle have fart på, hvis de skuldes holdes bagved.
Fra start holdt jeg et godt tempo og fik zigzagget mig gennem folkemængden og først ved 3 km. begyndte der at være nogenlunde frit omkring mig.
De første 10 km. blev tilbagelagt i 38:40 men igen kom der problemer med baglåret. Denne gang blev tempoet ikke sat helt ned, så på trods af smerter fik jeg presset mig i mål på 1:23:05  Da ruten er væsentlig mere kuperet end Nike test 3 er jeg godt tilfreds og har mod på endnu mere frem mod Berlin!!! Efter at være kommet i mål løb jeg 3 km. retur på ruten og løb med Charlotte i mål. Både Vognsen og Charlotte kom i mål i flotte tider, så vi var alle godt tilfredse på vej hjem i bilen. Resten af eftermiddagen skulle bruges på en gang bold i Parken. Mens vi ventede på at komme ind satte et ordentligt uvejr ind med blæst, regn og hagl. Godt det ikke var kommet 3 timer tidligere

15.4. Nike Test 3 (½M)
Tredje trin i Spartas række af testløb frem mod Copenhagen marathon. Vejret var køligt men næsten skyfrit, så jeg var i sommertøjet og ville give den gas. Satsede på en tid omkring 1:24 og gerne under  Charlotte og Vognsen var også med til løbet for at få en god træningstur frem mod sommerens strabadser.
Starten var rodet som altid, men denne gang var der fartholdere til 4:00 min./km., som Sparta havde glemt sidst. Dem ville jeg gerne holde bag mig.
Ruten er ikke speciel spændende og er en gentagelse af de tidligere testløb med tillæg af nogle ekstra søer. Netop området ved søerne var kritisable, da der var flere 180 graders sving, som ødelagde rytmen.
Tempoet frem til 12 km. var pænt under de 4:00 min./km. men så begyndte baglåret at spænde. Da der ikke skulle satses alt for meget med en mulig skade til følge, valgte jeg at sætte farten ned men stadig komme under 1:24.Det holdt heldigvis så tiden blev 1:23:40. Bagefter var højre baglår meget ømt og jeg fik strukket ud. De 3 km. hjem blev en spadseretur

27.3. AC Pain 5K track race
Så oprandt dagen, hvor jeg skulle møde de berømte løbere i AC og BC Pain. Jeg kendt nogle af deltagerne i forvejen, men der var nogle enkelte hurtige, som jeg havde frygtet lidt.
Opvarmningen over til stadion var ikke opløftende, da benene virkede tunge og ømme og slet ikke ville under 4 min/km. Alarmerende når jeg havde trænet intervaller siden november!!!!
Starten var meget uformel og vi kom godt afsted. Det skal lige oplyses, at Sparta havde ca. 100 løbere på banen samtidig, så der var kamp om positionerne
Der var 2 af deltagerne, som var hurtigt ude af starthullerne (3:00-3:15 min./km.) og så var vi en del i en gruppe et stykke bagved. Mit mål var at løbe ca. 3:45 min./km. og hvis benene ville, så presse den lidt mere. Efter den første km. lå jeg nr. 3 og havde 150 meter til de 2 forreste. Rent mentalt var det 3. pladsen, jeg skulle kæmpe for, for jeg havde nogle hurtige herrer lige i nakken.
Med 1½ km tilbage begyndte jeg at hale ind på nr. 2 og så pressede jeg kroppen til at øge farten. Desværre nåede jeg ham ikke, men en sluttid på 18:09 var jeg yderst tilfreds med.
Efter løbet holdt vi en lille præmieoverrækkelse og så var det hjem igen  Super arrangement.

18.3. Sydkystmarathon
Sydkyst marathon er en slags hjemmebane for mig, hvor man mødes med den store løbefamilie. Jeg elsker at løbe på Greve-egnen og jeg tror, det er mentalt. Ruten er flad og let genkendelig men egentlig ikke specielt flot. Der er en del løberi på cykelstier, i industrikvarter og i boligkvarterer, som ikke er noget specielt, men selve kulturen om løbet er god. Alle løfter i flok og får "et almindeligt løb" til at fungere som et sikkert løb i kalenderen.
Charlotte og jeg ankom i god tid og hilste på alle vennerne. Det var virkelig hyggeligt at se så mange glade ansigter. Marathonløbet startede kl. 10:00 og Charlottes ½marathon kl. 10:45. Min plan var at løbe den første ½marathon i ca. 4:00 min./km. og så sætte tempoet ned, da jeg ikke ville overbelaste eller satse så lang tid inden Berlin. Charlotte ville have en god træningstur og så måtte tiden vise, hvor hun er rent formmæssigt.
Jeg kom godt fra start og lå i front de første 5 km. Ultra-Ole lå med fremme og lidt bag os lå der en mindre gruppe og jagtede os. Vejret trodsede prognosen og det holdt tørt. Solen tittede frem, så efter 10 km. begyndte jeg at få det varmt. Ole fik lov til at trække fra i et flot tempo lige under 4 min./km. og jeg "gik ind i mig selv" og fik fokus på mit eget løb. Depoterne blev brugt fornuftigt, hvor væske blev indtaget hurtigt i let løb. Da jeg rundede ½marathon var tiden 1:26 og jeg lå 2er. Hér blev depotet brugt til at smide jakken og få fyldt kroppen op med energi. Det tog et par minutter og så måtte jeg videre. Der var kommet et par hurtige løbere forbi under mit depotstop, men det tog jeg helt cool. Nu var min plan at komme ind i en rolig rytme og holde et tempo på 4:45 min./km. Anden runde var lidt hård på grund af tempoet de første 21 km. og det højre baglår begyndte at blive lidt ømt. Alligevel fik jeg nået under mit hemmelige mål på 3:10 og en top 10 placering (sluttede som 8er).
Charlotte ventede i mål og så lidt frustreret ud. Hun havde en fornemmelse af, at hun var tæt på at bryde den magiske 2timers grænse på ½marathon, men hendes gps på telefonen havde givet divergerende oplysninger. Vi tjekkede med tidtageren, som kunne oplyse, at Charlottes nye pr på ½marathon er på 2:00:43, hvilket var små 2 minutter bedre end turen over Storebælt sidste år.
Endnu en gang et fantastisk godt arrangeret løb, som virkelig kan anbefales!!!! Tak, Greve Trim

11.3. Nike Test 2 (15 km.)
Spartas andet løb i tretrinsraketten frem mod Copenhagen Marathon. Vejrguderne viste sig fra sin bedste side, for solen skinnede og fuglene kvidrede fra morgenstunden. Charlotte, Vognsen og jeg joggede de 3 km over til starten og hér mødte vi Tor og et par andre velkendte ansigter. Min plan var at løbe i Berliner-tempo, hvilket desværre ikke har noget med en slendretur til bageren for at handle wienerbrød 4:00 min./km. skulle løbeskoene holde til, hvilket skulle vise sig ville være "a walk in the park". Jeg ville følge 4:00 ballonen, men den havde Sparta glemt, så jeg kunne agere fartholder for andre interesserede. Efter 1½ km mødte jeg Jimmy O. og Supermand, som skulle hjælpe cremen af Nykredits kundekreds godt igennem dagens løb. Vi fik hyggesnakket en kilometers penge og jeg fik fortalt om mit 4:00 tempo. Da jeg stak fra de 2 havde jeg pludselig et pænt følge, som gerne "ville med på vognen". Ved 2½ km mødte jeg Steffen, som var i sine superlette piranha løbesko, hvilket indikerede fart!!!! Vi fulgtes et par km. og fik snakket lidt. Herefter kørte jeg mit eget løb og holdt 3:55 hele vejen og sluttede på 58:43. Efter løbet kom flere hen og sagde tak for at farten blev holdt, hvilket var skægt, da det jo egentlig var Spartas job.
Alt i alt et godt løb uden det store dikkedarer. 

5.2. Nike Test 1 (10 km.)
Dagens testløb forløb noget anderledes end forventet. Efter nogle dage med en masse snot var det tid til at løbe årets første konkurrence. Efter at have tjekket vejret kl. 01:30 søndag morgen var jeg sikker på, at det skulle være race-skoene, som skulle luftes, men da jeg kiggede ud af vinduet nogle timer senere blev beslutningen ændret til tungere sko med en grov sål. Hvem pokker havde bestilt 5 cm. sne???
Charlotte og jeg fik hurtigt skiftet til varmt tøj, så vi kunne være klar til en kold tur på Østerbro. Vi løb de små 3 km. derover for at få varmen og gjorde os klar til at skulle løbe afsted. Jeg placerede mig ved 4:00 min/km. ballonen og håbede på, at benene kunne holde. De første 4 km. gik det fint med underlaget, men der blev næsten konstant trykket snot ud af næsen. De første 5 km. blev rundet i 19:23, men kroppen kunne godt mærke, at de foregående dages sygdom havde kostet kræfter. De sidste 5 km. blev fightet med en sub 40 min. for øje og det lykkedes. 39:40 og en placering som nummer 62 ud af lidt over 2100 er godkendt. Nu må jeg tilbage til intervaltræningen, så formen kan blive forbedret yderligere. Der skal lægges vægt på hurtige 2 min. intervaller, 5 x 1000 m. intervaller samt 3 x 5000 m. intervaller. Nogle grimme nogen, men det er bare om at klø på, så målet i Berlin kan indfries

31.12. (ultra)socialmarathon
Som jeg har for vane, så skulle der løbes socialmarathon igen, igen,igen. Det "sikreste kort" hver sæson. Selvfølgelig var der budt op til dans fra Hovedbanegården, så der kunne løbes 8 km. til starten på socialmarathon og derfor 50 km. på årets sidste dag. I år mødte hele 13 op til ultra-delen og for at krydre historien lidt mere, så var der internationalt snit på startlisten. Stefan og Zingo havde taget turen fra Sverige, så de svenske gloser blev opdateret  Tempoet derud var 5 min./km. og snakken gik lystigt. Zingo var lidt presset pga tempoet, men alle gennemførte dagens første 8 km. i fin stil. 
Stemningen i startområdet var præget af gensynsglæde og der blev krammet og shaket hænder gentagne gange. Claus supermand og jeg skulle, som sædvanlig, være fartholdere på 3:45 holdet, som i år var en mindre skare på ca. 20 løbere. Vejret var koldt og meget tåget, så der var ekstra fokus på ruten, så vi ikke løb forkert. Snakken begyndte at løbe frit og der var mange spændende erfaringer at lytte til. Der var 2 debutanter på distancen i gruppen, som sugede til sig af erfaringerne... de skulle få lov til at mærke dét at løbe marathon senere. Da vi løb gennem Amager strandpark gav tågen og solen et fantastisk view, som gav løbet en ekstra dimension. På 2. runde begyndte kræfterne hos den ene debutant at slippe op og kramperne kom snigende. Ekstremløber Jimmi Olsen fulgte ham og kom med gode råd, så han kom igennem. Hans kammerat viste flot overskud og cruisede i mål. Claus og jeg kom ind til tiden og havde en super tur. Vi deltager helt sikkert næste år. 

4.12. Julestjerneløbet
Charlotte og jeg tog til Hillerød for at prøve kræfter med Langgarvernes julestjerneløb. Vi anede ikke noget om ruten andet end at der skulle løbes på en stjerneformet rute. Charlotte skulle løbe 15 km. og jeg ville give den gas på 10 km. Som kilometerne skred frem fandt vi begge d af, at ruten havde rigtig mange højdemeter og det blev et løb, hvor der skulle trækkes på mange resourcer. Vi gav begge alt, hvad vi kunne og Charlotte kom rundt i 1:25 og jeg på 40:24. Vi var begge godt afkræftede, men løbet skal vi helt sikkert prøve igen, for en udfordrende rute, positive hjælpere og en god stemning gør selv den mest trætte løber glad og giver mod på mere.

3.12. Parkrun
Så skulle det prøves. Parkrun har spørgt i tankerne gennem mange måneder, men da så Steffen fra AC Pain lokkede, måtte jeg springe til.
Dagen forinden havde jeg haft hårde intervaller, så benene lovede ikke en supertid og det stormende vejr indikerede heller ikke noget fantastisk.
Jeg valgte at jogge derover og var den første i startområdet. Lidt i 9 var vi ca. 25 startende og alle småfrøs, så det var bare om at komme i gang. Jeg lagde godt fra land og den første km. var på 3:46. Placeringen fra start til slut var en 3. plads med stor margin til nr. 2 og en mindre margin til nr. 4.
Et hyggeligt løb, som jeg helt sikkert vil deltage i igen henover vinteren. Og det mest imponerende er... det er gratis at deltage.

14.11. Rudersdal marathon
Fantastiske Rudersdal marathon er en af de absolutte favoritter, når Danmarks flotteste (og hårdeste) marathon skal kåres. Claus Høier og jeg havde fået super assistance i fornten af 4 timers gruppen af Niels Høgh Henriksen, som er eminent løbende for tiden!!!!
Temaet for hele løbet var Anders Munck Madsens marathon nr. 500, så alle var i højt humør over den ære at være med til sådan et jubilæum.
4 timers gruppen var noget af det bedste vi har haft på ruten. Snakken gik lystigt hele turen rundt og humor, jokes, drillerier og småsjofle kommentarer florerede i luften  Alle virkede opsatte på et godt løb og det blev det. Tempoet var en anelse for højt, så vi kom rundt i små 3:57, men ingen beklagede sig. Claus og jeg havde læst på ruten, så vi ikke skulle løbe forkert ad forskerruten igen i år. Heldigvis for os var det 4:30 gruppen, som skulle lokalisere ultradelen af Rudersdal-ruten  Håber I nød de ekstra meter, hæhæ.
Efter løbet blev Ander fejret behørigt og jeg kørte hjem med en god følelse af have løbet et af mine bedste løb i år!!! Tak til tor for et fremragende arrangement, som har vokset sig flot og indtagende!!!!

6.11. Skovmarathon
Sidste års gode løb lå i tankerne, men forventningerne om en forbedring lå langt væk. 3 dage forinden havde jeg fået foretaget 2 indgreb i venstre lår (biopsier), så venstre lår føltes som om, det havde fået et gevaldigt trælår. Afsti afsted på den flotte og yderst kuperede rute. Tempoet var satset lidt, så sidste års tid var indenfor rækkevidde langt ind i løbet. Der var desværre ikke så mange af de sædvanlige løbevenner med, men jeg kunne glæde mig over et super selskab af Vognsen og Ishøj, som deltog på ½M og 10 km. Langt hen i løbet gik alt godt, men 10 km. før mål fik jeg en ømhedsfølelse i venstre lår og valgte at sætte tempoet ned. Sårene føltes som om, at de åbnede lidt, hvilket gav lidt usikkerhed. På trods af nervøsiteten samt trætheden kom jeg i mål på supertiden 3:21:50, hvilket rakte til en placering som nr. 21 ud af 186 løbere.

8.10. Eremitagemarathon
Jan Mortensens debutløb som arrangør. Et socialt marathon hvor Claus Høier og jeg skulle styre 4 timers gruppen. Store dele af ruten var på eremitageløbsruten og naturoplevelsen var helt i top. Humøret i gruppen på ca. 20-15 løbere var fantastisk og der blev snakket meget undervejs. Efter masser af bakker, snak og fysisk udfoldelse rullede Team 4 timer i garagen i en sluttid på 4:00:11  Flot arrangeret løb, som kommer igen næste sæson!!!!

6.10. Flødebolleløbet
I mange år har dette løb stået på min øsnkeseddel, men det har set ud som om, at det var et lukket selskab, som blev inviteret. Endelig fandt jeg invitationen og jeg gik straks i gang med forberedelserne. Træning med indtagelse af flødeboller, indtagelse af mange flødeboller på kort tid o.lign. Løbet er et 10 km løb på en 400 meter rundstrækning. Hver gang der er løbet en runde skal der indtages et styk flødebolle  Alt i alt 24 flødeboller.
Maren Skau havde provokeret med hendes supertid på ca. 45 min. så jeg var nervøs for mulige drillerier. Risvig blev lokket med og vi grinede meget over det vanvittige projekt!!!!
Starten gik og Leon fra ultralandsholdet fyrede den af fra start og fik hurtigt et hul på 150 meter. Vi andre lå tæt de første mange omgange, men så satte jeg tempo på. På trods af den store mængde sukker i maven gik det fint frem til 7½ km. Så blev det sværere at spise flødebollerne og tempoet blev sat ned. Leon fik luft i front, så jeg holdt øje med forfølgerne. De var langt væk, så min 2. plads virkede sikker. Sluttiden blev 43:02 og en 2. plads i et af de mest syrede løb!!! Det skal prøves igen!!!!!

18.9. HC Andersen marathon
Motivationen og energien var på det laveste og jeg havde ikke helt bestemt mig for taktikken. Turen til Odense blev en fælles troppetransport med Claus, Jakob og Lasse. Der blev, som det bør, udvekslet røverhistorier og pludselig var vi der.
Startnumrene blev hurtigt hentet og messen blev inspiceret. Der var flere af rødderne, som skulle løbe stærkt, men så kom beskeden. DET REGNER!!!! ØSREGNER!!!!! Da staren gik, var vi allerede godt kolde og de fleste var pakket godt ind i plastikposer og regnslag. Min taktik blev at holde 5 min/km og se om jeg kunne holde hele vejen. Tempoet var svært at holde, så det var nærmere 4:50 min/km. Ved 9 km. blev jeg overhalet af en løber i aldersgruppen 65-69 år!!!! Så blev det for meget. Musikken i ørerne var god, benene virkede gode og åndedrættet var overraskende godt. Så kom der tempo på og jeg fandt mit gode malende tempo, som jeg er kendt for, når vejret er dårligt. På trods af regn de første 32 km. og sok efter 2 km. gik det godt. Jeg hentede løbere konstant og der var hele tiden fokus på højt humør. Jeg "gik ind i mig selv" og tromlede videre og blev ved med at overhale. Ved 32-33 km. fik en cykel et puf op ad en mindre bakke og der blev grinet af os begge. Jeg havde set Sirus fra Sparta løbe 1-1½ km. forude og ham havde jeg som mål på sidste halvdel af løbet. Sirus blev hentet ved 35 km og jeg blev ved med at hente løbere. Der var endda overskud til en lang spurt på den afsluttende runde på stadion. I mål ventede Claus og Niels (sub 3 timer og pr i dag!!!!!!) og vi fik hurtig en god snak om dagens løb. Efter løb var der masser af øl fra Vestfyn bryggeriet samt en masse andre gotter. Efter et hurtigt bad fløj vi lavt retur til Sjælland. Lasse og Jakob satte pr. så der var totalt overskud på turen hjem. Odense må nok prøves igen!!!!! 3:12:06

27./28.8. Stafet for livet
Stafet for livet er for mig et løb, hvor følelser, fysik, glæde og sammenhold er i højsædet. Vi var 13 familiemedlemmer, som løb så mange omgange vi kunne på 23 timer. Vi lagde ud med kun at have en på den 400 meter lange omgang af gangen, men fandt ud af, at de andre havde op mod 40 deltagere på banen af gangen. Så skiftede vi lidt og der blev løbet mange omgange. Kl. 22 var der et rørende lys-arrangement, hvor der blev lagt fokus på støtten til de kræftramte og de personer, som var døde af kræft. Meget overvældende og dejligt, at vejret holdt tørt.
Efter midnat væltede regnen ned og det var kun det seje trekløver (Charlotte, Henriette og My) som havde overskud nok til at tage omgange i skybrudet. Mega sejt, tøser!!!
Hen af morgenen tog vi beslutningen om at stoppe. Vi rundede 330 km. og så pakkede vi sammen. Arrangementet var helt fantastisk og næste år må vi på samme mission igen slå vores distance!!!

21.8. Powerade ½marathon
Sidste år var det en stor succes at løbe Powerade ½marathon, så jeg skulle prøve igen. Der var stort set ingen af de velkendte, så jeg placerede mig godt fremme i feltet og håbede på, at der var kræfter til en tid under 1½ time. Jeg lagde mig trygt i 4:00 min/km. gruppen for at komme godt afsted, men der gik ikke mere end 5-6 km. før mine kræfter var opbrugt. Irriterende at skulle kæmpe med manglende overskud i flere måneder, men nu skulle der jo løbes race og det skulle være på den hårde måde!!!!! Ruten og stemningen var upåklagelig og jeg kæmpede en vis del ud af tights´ne. Med få km. igen måtte jeg konstatere at sub 1½ timer ville blive svært. Heldigvis fik jeg lidt power af god opbakning fra Ironman-Lars B. og Steffen H.  og så kom der igen fart i benene. Tiden blev klart under 1½ time (1:29:59) og så var det ellers på legepladsen med Mille sammen med Charlotte.

30.7. Bryllupemarathon
Peter Buhr skulle giftes med sin udkårne lørdag den 30. juli om eftermiddagen og hvorfor dog gå rundt og være nervøs, når man kan løbe et marathon med alle vennerne. Peter var vært for et flot marathon rundt i Amager Strandpark, hvor der skulle løbes 7 omgange. Vejret var varmt og lækkert og der var mange velkendte ansigter.
Første omgang blev løbet socialt med 6 min/km og så blev løbet givet frit. Jeg valgte at løbe socialt og snakke en masse med vennerne og så måtte tiden vise, hvad det blev til til sidst. Jeg tog en runde med Tor, som fortalte om vægttab og efterårets målsætninger. For at holde ham til ilden, holdt jeg et tempo som han ønskede og vi kom godt afsted. Efter 2. omgang var der pludselig langt op til de forreste, så jeg ændrede taktik og øgede km.tiderne til sub 4 min. Der gik ikke mere end 10 km. så havde jeg fat i den forreste og så håbede jeg at det holdt hele vejen. Ved 30 km. gik jeg død. Varmen havde fået tag på mig og kræfterne efter en lang badeferie uden træning forsvandt som dug for solen. Jeg var nu nødsaget til at indlægge mindre gå-pauser for at komme igennem og de bagvedliggende kom nærmere. Ved depotet inden sidste omgang holdt jeg en lang tissepause, og så sneg Mr. Zimmerman sig forbi uden mit vidende. Sidste omgang var en dræber og jeg troede at de andre også var gået "kolde" og at jeg holdt spidsen til mål, men overraskelsen var stor da "Zimmer" stod og ventede. Tiden på 3:44 var ikke som forventet men da formålet med løbet var at fejre brudeparret, så holdt jeg humøret højt. Kramperne i bilen var jeg ikke stolt af og Charlotte overtog førersædet på vej til Fejø efterfølgende.

17.7. Skinnermarathon 2 - cannonball
Der skal støttes op om de små løb, så vækkeuret ringede kl. 4:50 på en højhellig søndag... og så på sidste dag af min ferie!!! Løbet er på den berømte Hundige-rute, hvor vi passerer Arken samt flere mindre havne. Sidste år havde Leif (som er ophavsmand bag Skinnermarathon) arrangeret 16 sommermarathon på samme rute, og her havde jeg haft gode resultater 2 gange.
Vi var 7 til start og der var flere velkendte ansigter. Starten gik og vi var en del, der fulgtes den første omgang, for at vi alle kunne finde rundt. Herfra gik det stærkt og jeg trak fra og så mig ikke tilbage. Jeg fik hurtigt et godt forspring og havde 2-3 min til nummer 2. Med 10 km igen mudrede maven lidt, men det blev ignoreret. Det skulle jeg IKKE have gjort!!!! 5-600 meter efter var et toiletbesøg nødvendigt og det skulle være NU!!! Heldigvis var der under 1 km. til næste åbne toilet (ifølge Leif), så jeg luntede videre. Men men men... TOILETTERNE VAR LÅST!!!!!! Yderligere 1-1½ km længere fremme var der toilletter, og de var åbne  Et længere visit var nødvendigt og så var forspringet skrumpet ind til mindre end et minut. Forspringet svandt ind og jeg var tvunget til at presse det sidste ud af kroppen. I mål var der blot 12 sek. ned til en imponerende løbende nr. 2. Tiden blev 3:39:42. Efter løbet var jeg godt brugt og ½ ti time efter løbet krampede benene, så jeg var bange for en alvorlig muskelskade. Bilturen hjem var heller ikke fri for kramper, men hjem kom jeg og fik et velfortjent bad  Det er ikke sidste gang, at jeg løber Skinnermarathon!!!!

26.6. North Sea Beach Marathon
Igen i år skulle der løbes ved det dejlige vesterhav. Jeg havde Malene (Jan M´s datter) med i bilen og vi skulle begge løbe marathondistancen. Turen derover gik med en masse snak, især om vejret som ikke viste sig fra sin tørreste side  Vi fik hurtigt parkeret bilen på Vejers Strand, som skulle være målområde i år. Bussen som skulle fragte os til startområdet i Hvide Sande skulle køre lidt efter, så vi havde rimelig tid til at få pakket de sidste ting. På vej til start regnede det og himlen var dækket af skyer. Startnummeret blev hurtigt afhentet og så skete forvandelsen!!!! Alle skyerne forsvandt og temperaturen steg adskillelige grader. Vi var mange, som blev overraskede over det gode vejr og der var ikke mange, som havde kalkuleret med solcreme (jeg selv inklusiv).
Starten gik 10:30 og jeg følte, at benene var gode, så tempoet blev sat til 4:40/km. for lige at komme fri af den største gruppe løbere. Rygsækken sad fint og strammede ikke, så forberedelsen med tasken var god. Første depot løb jeg forbi og ville så tage en tår energidrik ved 10 km. Sandet var, som altid, løst og blødt de første 20-25, så der skulle kæmpes lidt for tilvænning til underlaget i starten. Efter 10-11 km. begyndte energien i kroppen at være lav. Jeg tog en gel og håbede på mirakler. Kort tid senere begyndte maven at brokke sig og jeg kunne fornemme at energiprodukterne lå i maven og ikke blev optaget. Ganske rigtigt for få km. senere var tempoet fra starten tillagt 1 min./km. og så var det en lang kamp for overlevelse. Buksekanten strammede og jeg forsøgte at løbe med opbundet snørre i livet. Det hjalp lidt, men tempoet dalede for hver km. På sidste km. kunne jeg se, at det var umuligt at komme under 4 timer, for tænk at stoppe 2 gange mellem 41 og 42,195  Det var ikke hverdagskost og jeg brokkede mig højlydt. Sluttiden blev 4:03:02 og rakte til en 37. plads blandt små 200 startende. Malene havde også et varmt løb, men hun kom flot igennem på 4:46:58, hvilket rakte til en flot 3. plads blandt kvinderne. Det udløste en gaveregn, så bagagerummet blev "næsten fyldt". Turen hjem gik hurtigt, da de fleste danskere nok var taget sydpå grundet det danske "sommervejr"
Jeg er tilbage næste år. Man kan jo ikke lade være... med at pine sig!!!

Broløbet over Storebælt
Charlotte, Henriette, Thomas og jeg havde i god tid tilmeldt os dette unikke løb. Henriette måtte desværre melde fra grundet en skade, så Helle (firmarelation) sprang til.
Vi kørte mod Korsør og på trods af en masse vejarbejde, ankom vi i rigelig god tid. Vi havde tilmeldt os en tidlig bus, hvilket ikke var det bedste valg, da der ikke var noget at foretage sig i Nyborg. Vi ventede i bidende kulde og vinden var kraftig. Heldigvis blæste det mod Sjælland, så vi ville få godt med rygvind. Regnen lod vente på sig, men vi vidste alle, at det var et spørgsmål om tid, før det ville øse ned.
Starten var lidt kaotisk, da vi skulle stille os i et begrænset område, som ikke kunne rumme alle løberne. Afsted kom vi dog alligevel og selvom vi startede langt ned i feltet kom vi rimelig hurtigt fri af den store mængde. Thomas og jeg ville løbe sammen med 1:40 som max-grænsen. Charlotte ville løbe sit eget løb og have en god oplevelse, hvorimod det var Helles debutløb. Thomas og jeg havde svært ved at holde tempoet nede, for medvinden skubbede godt på  Planen var at holde en km-tid på 4:30, men det var næsten for nemt at race igennem. Der var en del zigzag pga. de mange mennesker, men da vi kom til broens opstigning var der god plads. Selv om det gik opad, var det ikke problematisk. Ved 15 km. begyndte Thomas at være lidt stille, så vi satte tempoet lidt ned. Ved foden af broen med 4 km. igen var der en mindre krise og da underlaget varierede fra asfalt til græs til hullet grusvej måtte der trækkes på de sidste resourcer. De sidste par km. foregik i Korsør by med en del mindre bakker. Jeg fik råbt Thomas op og så kæmpede vi os i mål i en fantomtid 1:31:24. Helle kom i mål på flotte 1:55:xx og Charlotte kom igennem på endnu en pr. 2:02:40.
På trods af det dårlige vejr, var det en dejlig oplevelse på endnu en bro

Copenhagen Marathon
Nogle uger inden løbet havde jeg lavet en aftale med Steffen (forælder fra Hylet) om et angreb på hans pr. Efter et ærgeligt løb i Boston var Steffen lidt mut, da pr-forsøget glippede. Så i godt tid aftalte vi, at vi ville løbe efter 3:15:00. Der skulle ikke mere end en enkelt træningstur i marathontempo til, før vi vidste at det nok skulle gå efter 3:15.
Vejret på dagen var fantastisk med masser af sol, svag til jævn vind og mulighed for en lille byge eller to undervejs. Starten gik på Islands Brygge og der var masser af mennesker. Vi fik placeret os godt i startboksen og så var det ellers afsted. Steffen havde anlagt et lille macho-mustage til anledningen , så der var godt med humor i dagens forsøg, hæhæ.
De første km. forløb smertefrit og stemningen var i top. Vi havde begge placeret familien flere steder på ruten, så vi kunne blive heppet frem. Allerede tidligt på turen gik det op for os, at dette arrangement ville blive fantastisk, for opbakningen på hele ruten var klart den bedste til et dansk løb til dato. Vi fik godt gang i folk, som gengældte vores humør med tilråb og klapsalver. 
Frem til ½M var vi lidt foran tiden og humøret var stadig i top. Da vi nåede de 33-34 km. begyndte det flotte udlæg af kræve ekstra energi. Steffen begyndte at se lidt slidt ud, så jeg fik råbt lidt ekstra af publikum, som kunne give et ekstra boost til os begge. Med 5 km. stod Maya med familien og det gav Steffen fornyet energi. Få km. før mål havde vi næsten formøblet vores forspring i forhold til 3:15:00, så Steffen måtte have lidt med pisken verbalt. De sidste 600 meter viste Steffen dog forrygende afslutterstil, så jeg havde svært ved at hænge på. Vi kom heldigvis sammen i mål med masser af margin til 3:15:00. Sluttiden blev 3:14:54 og så fik vi endda overrakt medaljen af søde Ruth, som har deltaget i næsten alle Copenhagen Marathon.
Tak for en fastastisk positiv tur, Steffen  Det må vi gøre igen!!!!

BT´s ½marathon
Klassikeren i Lyngby er en af mine favoritter på den halve distance. Jeg havde ikke planlagt løbet, men da Charlotte sprang fra, fik jeg et gratis startnummer
Jeg tog toget derop og der skulle ikke gå mange minutter fra jeg gik ud af døren, til jeg mødte første velkendte ansigt. Christian Madsen stod klar på Nørreport og vi fik os en god snak i toget. På vejen aftalte vi, at efter vi var kommet i mål kunne vi løbe tilbage til Lyngby, så vi slap for en svedig tur med fællesbussen.
Jens fra Lynkineserne var også troppet op, og han havde løbet nogle fantomtider inden løbet, så ham ville jeg konkurrere med. Vi plejer at løbe meget ens, så det ville blive en sjov udfordring
Jeg kom godt afsted og lå godt til. Ruten var blevet ændret i forhold til sidst jeg var med, så jeg kunne nyde afvekslingen. De første 10 km. blev løbet på 39:30, så min tid på 1:25 var realistisk. Ved 17 begyndte mine kræfter at slippe op, så det var med hiv og sving at de 20 km. blev nået på 10 km. split på 40:45 (1:20:15). Det ville sige at den sidste 1,1 km. skulle forceres på max 4:45, hvilket var hårdt med lettunge ben. Men når der skal presses det sidste ud af kroppen, har 2011 været året, hvor det meste er gået op i en højrere enhed. BT´s var ikke en undtagelse, så sluttiden blev 1:24:57, så altså en kæmpe margin til de 1:25, som jeg havde planlagt inden løbet
Returløbet på små 10 km. til Lyngby station gik fint på trods af det modløbende menneskemylder. Der blev kigget lidt underligt fra modløberne, men det tog vi med et smil

Nike marathon test 3 (½M)
Allerede 8 dage efter superpræstationen i Sverige håbede jeg, at benene var klar til endnu en god tid. I ugen op til løbet var det som om, at achillessenerne var for korte, så det var småt med træningsturene. På løbeturen over til løbet (3 km.) kunne jeg mærke en del ømhed i begge ben og achillessenerne var ret ømme.
På trods af ømheden var jeg mentalt indstillet på en tid under 1:30:00. Jeg mødtes med Bjarte, som virkede determineret på at smadre sin pr og komme under 1:25:00 (det lykkedes med bravour... stort tillykke, Bjarte ).
Jeg lagde ud i en km.-tid lige under 4 min/km. og havde rimelig overskud. Tiden blev holdt frem til 6 km. hvorefter tempoet blev sænket 5-10 sek./km. Ved 10 km. fik jeg sagt pænt farvel til Bjarte, som løb helt fantastisk Ved 11 km.-skiltet var benene ekstremt ømme og km. tiden blev langsommere og lansommere . Jeg måtte virkelig kæmpe for at holde tiderne under 4:30 min/km. De sidste km. var ren overlevelse og målet på max 1:30 var ikke nemt at nå. Alligevel blev tiden 1:28:43 og jeg var godt tilfreds.
Efter løbet var det virkelig hårdt at løbe de 3 km. hjem og det var tæt på umuligt at komme op på 2. sal  Alt i alt et godt løb med begrænsede ressourcer med en acceptabel tid.

TEC 100 miles
Årets 2. og sidste store mål (med mindre andet kommer ). Min plan inden løbet var sub. 17 timer og gerne i top 10. Jeg havde tjekket startlisten ud, og der var i hvert fald 6-8 potentielle løbere, som kunne placere sig foran mig. Tillæg så dem, som jeg ikke kender. I al hemmelighed håbede jeg på en gentagelse af sidste års 3. plads, men det var kun en sidegevinst, hvis det gik godt.
Min tro rejsekammerat til TEC, Jesper Halvorsen, tog afsted fredag, som at akklimtisere  og tjekke Täby Centrum ud . Efter en afslapningsdag, et møde med de andre danske løbere og en super aftensmad var det en tur i kanen. Man sover altid elendigt inden et stort løb og så endda i en smal enkeltmandsseng, så det var ikke en fuldstændig kvik løber, der steg ud af sengen lørdag morgen. Jeg fik fyldt depoterne til morgenmaden og udvekslet tips med de andre og så var det ellers op på værelset og få pakket det hele.
Kl 10.00 gik starten og jeg valgte at lægge ud i 5:15-5:30 og så se, hvor langt det ville bære. Jesper og Lars (50 miles) løb sammen længe og hyggede os med en masse positiv snak. Vinden var kraftig og kølig, så synet af en Puma-beklædt hr. Gormsen iført en turkis løbehue var et skrækindjagende syn, hæhæ. Efter ca. 40 km. løb jeg solo og følte at det gik fint. Der blev snakket med og heppet på de andre løbere og så kom chokket. Efter 65 km. begyndte jeg at blive søvnig. Klokken var ikke meget mere end 16:00 og jeg løb rundt med lukkede øjne!!!!!
Depotet ved 70 km. blev tømt for energigivende produkter og jeg brugte lige i overkanten af tid ved dette pittstop. Tempoet blev sat lidt ned og jeg måtte finde ekstra ressourcer men på trods af spildtid og nedtur lå jeg nr. 5, dog med laaaangt op til top 4.
Der blev 2-3 gange under løbet skiftet lidt tøj, så kulden ikke fik fat.
Ved 90 km. depotet så jeg den tidligere 2´er i løbet. Finske Jari var udgået  og nu lå jeg pludselig 4´er med ca. 30-40 min op til nr. 3. Nr. 1 og 2 var for langt fremme, men mørket kan ændre rækkefølgen i så langt et løb, så "den positive hat" blev spændt på og jagten på 3. pladesen blev sat ind.
10 km senere stod Jesper i depotet og oplyste, at han ikke havde dagen og var udgået ved 50 miles  Så var det om at forsvare de danske farver og holde fokus resten af turen. Med ca. et marathon tilbage at løbe lavede jeg det helt store stunt i skoven. På trods af at jeg havde lånt Jespers super pandelampe overså jeg et væltet træ (som jeg var hoppet let over 11 gange tidligere) og så lå jeg godt groggy i skovbunden og kukkelurede. Det gav krampetendenser i det meste af højre ben og jeg måtte intensivere min indtagelse af magnesium, for at udskyde kramperne. Den sumpede skovbund og de smalle skovstier med masser et knoldede rødder var en konstant udfordring de 2½ km. af hver omgang á 10 km.
Med 30 km. tilbag fik jeg at vide, at de nu kun var få minutter op til nr. 3, så jeg tog et hurtigt tøjskifte og satte tempoet lidt op, for at indhente finnen på 3. pladsen.
Han blev indhentet kort tid efter og så var det om at nå de magiske sub 17 timer.
Depotet inden de sidste 10 km. blev udnyttet ganske kort, for jeg ville virkelig gerne nå mis tidsmål. Midt ude på ruten så det ganske fornuftigt ud og jeg gav mig tid til at snakke med Stefan (GAX-arrangør). Pludselig så jeg tiden fordufte og jeg kunne se, at skovpassagen skulle forceres i max 6:00/km og dernæst skulle jeg løbe ca. 5:40 for at have en rimelig margin (læs 2-3 min). Skovpassagen skulle vise sig at være nemmere, når der pludselig var et alvorligt tidspres på skuldrene og jeg tonsede igennem skoven uden nævneværdige problemer.
Da jeg kom i mål var jeg helt speedy, for tiden stod på 16:57:52 og den magiske grænse var nået. Benene havde det meget bedre end sidste år og jeg havde fysisk overskud.
Jeg fik min 3. præmie og sølvbæltespændet og så var det ellers hjem i bad og på hoved i seng.

Nike marathon test 1 + 2
Det var egentlig ikke planen med 2 hurtige træningsløb inden TEC 100 miles, men Sparta kan dét dér med at afholde gode træningsløb. Efter at have deltaget en del på Spartas lange træningsture om søndagen, måtte test-løbene også afprøves. Test 1 er et 10 km. løb, hvor man skal have "skruet albuerne godt på", for at komme frem i feltet. Der var et pænt stykke over 2000 deltagere og jeg valgte at placere mig ved 4:00 min/km. ballonen, så sluttiden kunne blive under 40 min. Jens fra "Lynkineserne" havde taget samme placering inden starten og vi fik os en god snak.
Selve løbet gik fint på trods af den kraftige vind og de mange sving. De sidste par km. blev hårde, da jeg jo ikke er kendt som en sprinter, men den mentale sejhed gjorde, at jeg ikke satte alt for meget tid til. 38:40 er en af de bedste 10 km. tiden for mig de senere år, hvilket jeg var godt tilfreds med.

Nike test 2 på 15 km. løb jeg sammen med Thomas fra Haslev. Benene føltes ikke friske fra morgenstunden, men da vi løb hen mod starten (3 km.) kunne jeg mærke at uroen og spændingerne forsvandt. Thomas og jeg øgede tempoet den sidste km., så kroppen var klar til et højt tempo. Uret havde på vejen derover meldt om "low batt", men jeg håbede at det kunne holde hele vejen rundt på de 15 km. Thomas placerede sig ved 4:30 ballonen og jeg igen ved 4:00. Da starten gik lå jeg godt til lige bag fartholderne, men efter at have fået ballonen i hovedet 50 gange øgede jeg farten og kom forbi. Uret satte ud da jeg havde løbet 1½ km., så jeg løb på fornemmelsen i stedet. Det gik ganske udemærket selvom de mange sving ødelagde rytmen mange gange. At formen er i orden blev bekræftet lige inden mål, da jeg havde kræfter til at øge tempoet på opløbsstrækningen. Sluttiden på 58:06 og en placering som nr. 63 af de 2737 deltagende er jeg faktisk stolt af
Til begge løb havde jeg valgt et par helt nye Puma Eutopia, som var den helt rigtige beslutning. Damn... de er hurtige og sidder perfekt!!!!

15.-16. januar 2011
Så skulle der stiftes bekendtskab med Copenhagen 24 run. Inden løbet havde BT haft fat i mig for at lave en artikel (kan ses under "Presse"). Den fik P4 København øje på og lavede et radiointerview inden løbet. Fredagen inden løbet røbede jeg min skjulte agenda overfor Carsten, Puma Denmark, for mavefornemmelsen var god. 1. delmål var 100 omgange (175 km.), 2. delmål var en ny PR (min. 189 km.) og hovedmålet var over 200 km. Kort inden starten fik Charlotte også mine mål at vide og hun virkede ikke overrasket.
Starten gik og jeg kæmpede med at holde tempoet nede. Claus "Supermand" var ved min side de første timer og vi fik snakket en masse, hvilket fik tiden til at flyve afsted. Senere fik jeg lidt lydbøger i ørene for at have nogen der snakkede til mig uden at forvente et svar . Kl. 17:20 var der pasta og kødsauce på menuen. Maden og et tøjskifte tog 18 minutter og så ud på den 1,75 km. rundstrækning. Det begyndte at regne, og blæsten tog til. Ruten blev rimelig våd og gav en del store vandpytter. Is og sne forsvandt stille og roligt fra ruten og gjorde den rimelig farbar. Ved 21 tiden mødte Steen Sjøgren op og løb et par timer inden han skulle hjem igen. Kl. 23:30 kom der suppe og lige efter kom Jesper Halvorsen og løb imponerende 6 timer med mig. Vi fik snakket (nok mest Jesper) og det holdt humøret højt og fokus på vejret forsvandt i baggrunden. Natten krævede i alt 4 tøjskift og et enkelt skoskift men det gik over alt forventning.
Ved 6 tiden måtte jeg igen tage Ipod´en frem, men denne gang var det musikken der vandt "slaget". På det tidspunkt begyndte tankerne om hovedmålet på over 200 km. og det kunne lige lade sig gøre, hvis jeg holdt tempoet resten af døgnet.Timerne blev lidt længere i takt med at kræfterne stille og roligt forduftede, men så kom Thomas Jørgensen. Han kom med nogle nye indput og så gik snakken ellers med alt muligt. Musikken blev lagt væk og pludselig var der kun 2 timer tilbage. De 200 km. var stadig realistisk og jeg begyndte at arbejde mere mentalt end tidligere. Med 1 time tilbage var det næsten sikkert. Kun en skade eller krampe kunne spolere hele satsningen. Heldigvis var der kræfter nok og med god margin nåede jeg 201,25 km. TROEDE JEG!!! For da jeg endelig fik sat mig kom arrangørerne hen og oplyste, at der var sket en fejl i elektronikken. Det betød at jeg "kun" havde løbet 199,50 km. Pyyyyhhhhhh.... På med den mentale hat og ud på endnu en runde. Herefter var der fotos og interview med bl.a. BT (artikel under "Presse") og så ind på Body and bike - messen til præmieoverrækkelse overfor ca. 200 mennesker. Lige inden vi gik på scenen fik jeg at vide, at jeg ikke havde behøvet den ekstra omgang alligevel. Det betød en PR på 203 km. og så ind på scenen og få overrakt præmien (gavekort og løbestrømper).
Alt i alt et fantastisk arrangement (tak SSport) og med en sublim støtte fra familie venner og Puma (sponsor). Mandag morgen var der så radiointerview, da P4 København var nysgerrige for at få en statusrapport. Facebook er proppet med lykønskninger, så kinderne er godt røde af at rødme

-------------------
Mental pause fra skrivning fra løb.
-------------------
15. maj
Steen Sjøgreen skulle fejres med et brag af en fest. For nogen ville det være helt vanvittigt, men for en lille flok på 45-50 løbere var det en skøn aften.
Steens 60 års fødselsdag og marathon nr. 200 var gourmet for feinsmakere. Et marathonløb skulle gennemføres, hvor depoterne bestod af bl.a. sushi, østers, muslinger, pølser, kødboller, kartoffelmos m.m. Drikkevarerne bestod hovedsagelig af vin, øl, porter samt lidt cola og vand... Hmmm... var der vand ???
Ruten bestod af 4 forskellige "ben" som skulle løbes i forskellige tempi. Der var en bakke og ellers var det ikke den mest inspirerende rute. Den sidste km skulle løbes kl.23:50, så Steen kunne ønskes tillykke kl. 24:00 af alle løbere.
Et fantastisk løb med en dejlig stemning. Tak Steen.

13. maj
Risvig og jeg skulle til Jylland og løbe i 2 kalkminer. Ruten på et marathon var 4 omgange med samlet ca. 6 km i minerne. Den ene mine var kuperet hvor den anden havde meget lavt til loftet (max 1½ meter).
Jeg havde planlagt en sluttid omkring 3:25-3:30 uden at kende særlig meget til ruten. Udenfor minerne var der masser af bakker og efter løbet gik rygterne om mere end 1000 højdemeter  Ruten var 4 ens omgange og første omgang gik fint med et temp tæt på 5 min/km. Anden omgang holdt jeg samme tempo, men på 2. visit i Mønsted kalkmine mistede jeg et skridt og lavede en forkert bevægelse i venstre side af lysken. Venstre lår begyndte hurtigt at give problemer også og så vidste jeg, at der var langt hjem. Efter "stuntet" forsøgte jeg at holde farten og 2. omgang blev løbet i samme tid som den første. Smerterne blev dog for store, så tempoet blev sat ned. De sidste mange km var ren overlevelse og der blev trukket på samtlige positive reserver for at komme under 4 timer. SLuttiden på 3:56:xx var ikke hvad jeg havde forventet, men efter nogle timer var jeg godt tilfreds.
Risvig havde inden starten ikke de store forventninger, da bentøjet havd edrillet de seneste mange måneder. Efter 5 km. gav fibersprængningen sig til kende og så måtte også han kæmpe sig igennem. Sluttiden var 4:30:xx.
Løbet var præget af en ike tidligere set entutiasme bland arrangører og hjæpere og depoterne var forsynet med alt hvad en løber kan få lyst til under et race.
Der er ingen tvivl om, at løbet var en succes og jeg vil gøre meget for at kunne deltage igen næste år.

4. maj
Charlotte, Natasha og jeg havde tilmeldt os City-løbet, hvor Charlotte og Natasha løb sammen på 5 km. og jeg forsøgte at presse kroppen til en god 5 km. Planen var dog tidligere at jeg skulle løbe med Natasha, så at skulle løbe hurtigt blev en pludselig indskydelse.
Kort inden start mødte vi Claus Supermand, som havd sønnen Mikkel med. Vi lagde os frem i feltet og lagde ud i et højt tempo. Da sådan en sprint ikke er mit speciale var det mere fight end skøn løbestil. Tiden blev 18:25 og en samlet 27. plads ud af 1700. Natasha måtte få mentale skub fra Charlotte for at komme igennem den stormende 5 km. løbetur. Hun kom i mål på 33:20 og var godt træt.
Vi slutted aftenen på Bibis Diner og fik skøn og sund mad

2. maj
Rudersdal marathon i sit flotteste skue nogensinde. Tor havde flyttet starten til maj og alt stod lysegrønt og positivt hele ruten rundt. Vi var 16 i 4 timers gruppen og alle var i højt humør. Enkelte kunne ikke hænge på, men en så krævende rute kan til tider kræve ofre. Tor sørgede for 2 gode depoter, flotte lodtrækningspræmier, et godt foredrag samt masser af gode oplevelser langs danmarks smukkeste marathnrute. 1000 tak, Tor, for endnu et unikt arrangement i smukke rammer.

11. april
Så kom tiden til årets 2. store mål i tretrinsraketten (sydkyst, TEC og GAX). 100 miles på en rute med ca. 1500 højdemeter, varieret underlag, frisk vind og ca. 5 grader.

Løbet var virkelig gennemført. Depot og arrangører er i en klasse for sig. Bare forestil dig at kunne få en lun Big Mac, vafler eller lune toast i depotet kl. 24:00 (efter 14 timer)!!!!
Ruten var meget varieret. Den første km. var hovedsagelig på flad cykelsti, de eftergølgende 5½ km var på grusstier med en del mindre (læs.. op til 50 meter lange) bakker. Mellem 6½ og 8 blev ruten ført ind på små skovstier, hvoraf der flere steder var godt mudret til og man måtte flere gange forsøge på smutveje for ikke at synke i. Stierne var fyldt med sten, rødder og så havde de heller ikke sparet på bakkerne. Fra 8 og de sidste ca. 2 km til depotet var der grusveje med mindre bakker samt cykelsti.

Om natten kom månen ikke op, så der var krav om pandelygte. Skovpartiet var noget af en udfordring, men der var sat små reflekser op, så man følte lidt "Hans og Grete"-stemningen.

At Jonas Budd(som jeg ikke havde kendskab til inden løbet) kunne løbe 45 min fra verdensrekorden (fik jeg oplyst) er en stor præstation. Han var uhyggelig målrettet og havde ikke engang tid til at hilse, når han løb forbi. Fantastisk løber!!!

Mit eget race gik overraskende godt. Jeg vidste formen var god, men at skulle fuldføre på 17:12  og slutte 3´er var fantastisk (for at bruge en X-factor vending). Tiden var 28 min. hurtigere end den svenske rekord, som dog også blev smadret af JB. Der var blot 7 min. og 8 sek. til 2. pladsen.

Jeg valgte min sædvanlige taktik, som var at løbe første runde og herefter indlægge gå-pauser op ad de værste bakker. De første 50 km fulgtes jeg med løbets anden dansker, Jesper Halvorsen. Ved 50 satte han farten lidt ned, men lå næsten hele tiden indenfor 10-15 min. fra mig.

Efter 100 km. måtte man have pacer og Charlotte fulgte med på en omgang. Ikke for at pace tempoet men mere for at få snakket om alt muligt andet. Kramperne havde jeg ladet blive i kufferten, men vablerne kom med 5 km. tilbage af løbet Jeg troede, at fødderne kunne holde hele vejen, men et enkelt overset vandhul på en grusvej gav lidt ømhed. At det kunne begrænses til dét, er jeg lykkelig over.

Nu venter jeg blot på at kunne gå normalt igen, for musklerne er ret ømme

Links til omgangstider m.m. kan findes hér. http://www.colibri.se/TEC/resu.html

27. marts
Sydkyst marathon er for mig et sikkert løb, hvor der er mulighed for at løbe hurtigt. Hele vinteren har jeg haft trænet i højt tempo for at kunne løbe godt i Greve og denne gang blev ingen undtagelse. Min plan var at holde 4:20/km. så længe som muligt .
Timerne optil starten kl. 12:00 var plaget af regn og vind men 1 time før start lysnede det (dvs. regnen stoppede ).
Charlotte var også med (på den halve) og søgte en succesoplevelse efter det uheldige Barcelona marathon. Vi lagde os rimelig fornuftigt i startfeltet og fandt et godt tempo. Claus Supermand og jeg lå i en gruppe med nogle middelhurtige ½marathonløbere med tempo omkring 4:10-4:15. De forreste 3 på marathondistancen så vi ikke meget til, hvilket ikke var så sært. Vinderen (ultra-Ole) løb på 2:45!!!! Ved 11 km. valgte Claus at sætte tempoet lidt ned, og jeg stak fra vores lille gruppe. Jeg fik "spist" nogle løbere på den halve distance inden vendepunktet, som jeg nåede i 1:30. På det tidspunkt lå jeg nr. 6 og vidste at der ikke var mere end 5-600 meter op til nr. 5. Jeg holdt tempoet og kunne ane lidt nervøsitet hos den foranliggende, som ofte orienterede sig bagud. Ved 7 km. fik jeg kontakt og stak med det samme. Tempoet de sidste 12 km var dalet noget i forhold til den første halvdel og vinden på de sidste 10 km sugede kræfterne hurtigt ud af benene. Med 3 km igen fik jeg visuel kontakt med Vix Steen på 4. pladsen, men han var for langt væk. Sluttiden blev 3:06:01 og en 5. plads var i hus. Tiden var min bedste på distancen i 6 år. Humøret var højt i mål hos os begge, da Charlotte løb sin næstbedste tid på 2:06:01.

7.3.2010
Vamos a Barcelona.
18 forventningsfulde løbere og heppere troppede op i Kastrup lufthavn kl. 5:10 for at drage sydpå. Hovedformålet med turen var selvfølgelig marathonløbet, men sol og varme, lækker mad, turistattraktioner og socail samvær med familien var også i højsædet.
For at gøre historien kort, så fortæller jeg om løbet hér. Røverhistorier kan rekvireres af alle 18 deltagere
Da vi ankom til vores lejligheder drog Charlotte og jeg til løbsmessen for at afhente startnumre og lure på spændende tilbud. Efter at have hentet numrene tog det 5 minutter at komme gennem den drønkedelige messe. Vi fandt hurtigt de andre og fik derefter shoppet forplejning. Lørdag aften blev der snakket placering af heppere, egen forplejning i min rygsæk og taktik. Rygsækken vejede ca. 5 kg efter at have påfyldt en masse lækkerier i.
Søndag morgen stod vi klar i ca 10 graders varme og sol. Stemningen var i top, fartholderen lå ca 50 meter bag os og vi havde målet helt klart (lige under 4:45:00). Tempoet p 6:20 blev holdt perfekt og Charlotte fandt hurtigt en rytme. De første 10 km bestod af en del stigninger, en rundtur om Camp Nou og ellers en masse løb i kedelige beboelseskvarterer. Ved 15 km var vi kommet ind i centrum og her mødte vi familien første gang. Der var en fantastisk og upåklagelig stemning og kameraerne knipsede på livet løs. Det var svært at komme videre, men vi skulle jo lige forcerede næste 27 km. Ved 17 km nåede vi La Sagrada Familia, som er et imponerende arkitektonisk bygningsværk. Efter at have forladt La Sagrada Familia kom der en lang række km med kedelige veje uden heppere eller stemning. Ved 18 km fik Charlotte slemme mavekramper og tempoet dalede til 7 min/km. Resten af turen bestod af en masse løb/gang dog afbrudt af en lille familiegruppe ved 38 km, som hujede og råbte. Det gav et boost og de sidste km blev der kæmpet for at komme under de 5 timer, men ak... 5:02 og Charlottes 9. marathon var i hus. Lettere skuffet drog vi tilbage til et velfortjent bad og så gik det hjemad.
Løbet var ikke den store oplevelse, som vi havde håbet på, så vi ser frem mod Copenhagen og Frankfurt, for 4:45 er absolut ikke fjernt 

17.1.2010
P-hus marathon. Hvem finder på noget SÅ tosset??? Horsensrun havde fundet et fint P-hus nær Bilka, hvor der var mulighed for at løbe op og ned mellem to parkeringsdæk.
Jeg tog toget til Horsens, så der kunne studeres på vejen, og på trinbrædtet blev jeg hentet af Michael Hein og Steen Michelsen. Efter en hurtig omklædning tog vi op til startområdet. Det var mildest talt bidende koldt og vinden holdt heller ikke igen
Starten gik fra lune Bilka og over i det iskolde P-hus, som indeholdt en masse sving (10 stk. med op til 180 grader i svingene). Udover de mange sving skulle vi op og ned af 2 stejle ramper (10-12 % stigning) på ca 35-40 meter. Marathonløberne skulle løbe 67 omgange samt en prolog for at fuldføre, hvilket kunne gøre de fleste rundtossede og forvirrede. På forhånd havde jeg satset på 3:30 som sluttid, men Garmin 310XT ville ikke finde satelitter gennem betondækkene og der var ikke nogen km.-angivelser, så det var "blot" at sjusse sig frem til tempoet. Det var dog svært at holde med alle svingene og stigningerne.
Jeg lagde langsomt ud og lå faktisk sidst i starten af prologen. Stille og roligt kom Michael og jeg frem i feltet og efter 8-10 omgange satte jeg lidt mere fart på. Arrangørerne havde placeret en lystavle, hvor man kunne følge med i sine omgange og konkurrenter, men tavlen havde en mindre forsinkelse på resultaterne, så for at kunne følge med, måtte man stoppe op og vente. Jeg havde valgt at tælle omgange inkl. omgangstid på mit Garmin ur, hvilket gjorde det overskueligt.
Efter ca. 40 omgange havde jeg en god fornemmelse for en tid omkring de 3:25 men så begyndte jeg at fryse. Vinden var taget til samtidig med at kræfterne blev færre. Omgangstiderne blev langsommere og nu ville jeg "bare" i mål under 3:45. Heldigvis havde jeg haft et godt pejlemærke på hver omgang, idet Steen Michelsens coach stod og heppede. Han formåede at heppe mig igennem de sidste mange omgange, så sluttiden blev på 3:30:22. Tidtagerbordet kunne dog ikke bekræfte tid eller placering umiddelbart efter løbet, så tirsdag kunne jeg få tiden og glæde mig over en placering som nummer 5 ud af 95
Overordnet set var det et skægt løb med en masse positive elementer (band, super depot med ALT!!!!, varm suppe og lune frikadeller efter løbet, gode omklædningsmuligheder), så hvis det arrangeres igen er jeg klar!!!!

31.12.2009
Årets sidste løbetur er som vanen tro Socialmarathon med egen arrangeret ultradel, så distancen bliver min. 50 km. Vi mødtes 6 personer under uret på Hovedbanen og løb de 8,3 km. ud til selve startområdet på Socialmarathon. Tiden på den lille prolog blev holdt med 5 min./km. og snakken gik lystigt. Der var en ultradebutant (Bjarte) med, og det kunne mærkes, at han havde et par sommerfugle med i lommen
Da vi ankom til startområdet, skulle der hilses på alle de velkendte ansigter og herefter skiftes til tørt tøj. Claus Supermand og jeg var fartholdere på 3:45-gruppen, som indeholdt ca. 25 løbere. En enkelt svensker trodsede kulden ved at løbe i korte bukser  Snakken gik endnu en gang lystigt og tempoet var fint. Depoterne var bemandet med flere velkendte gengangere og de lune drikke var et hit i de 4-7 frostgrader inkl. let til frisk vind. Jeg havde lavet en mindre regnefejl, da tiden pr. km. skulle udregnes. Det gjorde at vi måtte øgefarten med ca. 10 sekunder de sidste 15-20 km. Pinligt for en rutineret fartholder, men vi kan jo alle begå fejl. Vi fik alle med hjem pånær en enkelt, som nok havde været for optimistisk og satset på den hurtige fartgruppe  Sluttiden blev 3:47.
Alt i alt en hyggelig formiddag med masser af godt selskab, gode løbehistorier, perfekt arrangeret løb og en flot sponsorjakke fra Puma til fartholderne (tak Steen).

5.12.2009
Greve Trim stod for endnu et glimrende marathon. Denne gang i cannonball-format, hvor der var depot for hver 10,6 km. Ruten var på 4 rundstrækninger og var dejligt varierende og på trods af de mange skyer, blev vi forkælet med enkelte og til tider længerevarende solstrejf.
Der var en del velkendte løbere i både 4:00 og 4:30 gruppen, hvilket altid giver anledning til masser af hyggesnak og røverhistorier
Efter en start med varierende tempo blev jeg kaldt frem til at styre tempoet frem til mål. Doktor Johnny løb på dagen sit marathon nr. 100 på hjemmebane og det blev fejret medmasser af lækkerier (tak for dét).
En dejlig løbetur med gode venner og marathon nr. 12 for 2009 i hus. Nu venter julen og derefter ultrasocialmarathon

14.11.2009
3. marathon på 13 dage og hvilket ét. Rudersdal marathon med ca. 150 deltagere blev en overskudstur med en stor, positiv løbegruppe (4:00). Karstøn kom susende forbi Nr. Farimagsgade og hentede mig for derefter at ræse til Birkerød. Vi faldt hurtigt i snak med en masse løbere og skyndte os derefter at komme i løbetøjet. Kl. 10:00 stak 4:30 og 5:00 grupperne og vi havde afgang kl. 10:30. 4:00 gruppen havde et par enkelte, som hang en del i starten, så ved 1. depot ved 17 km. måtte jeg forklare lidt om de foranliggende grupper og ruten. Jeg håber, alle kom sikkert hjem med de andre grupper
Hele ruten stod i sin efterårspragt og vejret var helt perfekt. Der var en del mudrede stier og enkelte vandpytter, men de blev forceret enkelt og uden sure miner.
Dagens stunt stod Jan M. for, da han valgte at stage-dive ned af en stejl bakke. Lettere fortumlet kom han på benene igen og fuldførte løbet
Der blev snakket lystigt hele turen rundt og pludselig var tiden gået. Sluttiden blev imponerende 3:59:55, så en lille diff. på 5 sekunder er der vel ikke nogen der beklager sig over
Tak til alle i gruppen for en fantastisk ture og en masse gode oplevelser.

8.11.2009
Så gik turen endelig til Nice, hvor Charlotte og jeg skulle løbe mellem Nice og Cannes. Løbet foregår på strandpromenaden og ellers yderst tæt på det azurblå vand. Vi valgte at holde en km. tid på 6:24 og så sætte lidt til på de sidste km. og dermed en sluttid lige under 4:45. Starten gik 50 meter fra vores hotel, hvilket var fantastisk. Vi kiggede efter fartholdere til sluttid på 4:30, men de var åbenbart ikke tilstede på trods af annonceringen på løbets side. Jeg satte 305´eren til og holdt farten. 2:21 ved ½marathon og kræfterne holdt stadig. Ved 27 havde de pumpet nogle grumme bakker op og vi lagde nogle gå-pauser ind. Ved 32 km. var Charlotte blevet sulten og bad om en figenstang. Det resulterede i mavekramper og så måtte de sidste 10 km. kæmpes ind. Charlotte fightede og nu blev målet at komme ind under 5 timer. Det lykkedes lige på 4:56:56 og så var der udsolgt. Efterfølgende kiggede vi på vabler og Charlottes var så slemme at der gik betændelse i begge fødder.
Alt i alt var det et fantastisk flot og velarrangeret løb, som helt sikkert skal prøves igen

1.11.2009
Newline Skovmarathon står hvert år som et skræmmebillede for mig. Jeg har aldrig præsteret godt på marathondistancen på netop den rute og det var derfor med en vis nervøsitet at jeg cyklede fra Hillerød slotssø og til startstregen. Mille blev passet mens jeg løb rundt i St. Dyrehave. Optakten var alt andet end optimal, da jeg var godt snottet og følte mig afkræftet. Ugen optil løbet var brugt på mental opladning og planlægning af strategi. Jeg ville holde mig til 5 min/km. hele vejen og ikke lade mig lokke af de hurtige, så jeg (som sædvanligt) ville "dø" på 2. omgang. Vejret var lige som jeg kunne ønske det med overskyet og UDEN regn
Første ½marathon gik perfekt og jeg fandt et par løbere at følges med. Der var mange bekendte på ruten og jeg fik hyggesnakket med flere af dem og med en del af de nye ansigter. Ved 33 km. begyndte de andre at falde fra og jeg fortsatte mit stabile "tråd". Med 5 km. igen begyndte jeg at mangle energi til det sidste stræk. Uden at betænke mig tog jeg en gel uden at drikke vand til og det gav lidt kvaler i maven. Jens Peter fra Langgarverne kom op til mig efter at have været sat 5 km. tidligere og han hjalp mig frem til 500 meter før mål. I absolut sidste sving krampede min ene læg og jeg måtte stoppe op i 2 min. Ærgeligt men alligevel en sluttid på 3:34:15 og en forbedring af min hidtidige bedste til i St. Dyrehave. Godt tilfreds fandt jeg cyklen frem og trillede frysende ned mod mine forældre og en stor portion sushi

27.9.2009
René Fastings memorial marathon blev løbet af en lille tæt skare på ca. 30 løbere. Som sædvanligt tilbød jeg at være fartholder og vejviser for 4 timers gruppen og vi endte med at være 9 i gruppen. Snakken gik, og på trods af den tragiske årsag til dette løb, var stemingen i top. Der blev fortalt løbeanekdoter, foretaget "mopning" af Morten Walter, indtaget vingummier samt løbet i fantastiske omgivelser. Claus Højer var med igen efter veloverstået rygoperation og Peter Seider var en ivrig debatør, når snakken faldt på fodbold (tak Peter ). Selve marathonløbet var, som altid, på én af Danmarks smukkeste og hårdeste ruter. Tempoet blev holdt og kun enkelte afstikkere med et tidstillæg på små 5-10 minutter gjorde, at vi alle kom hjem "til tiden".
Et stort tak skal lyde til Tor for et marathon, som jeg absolut ikke ville gå glip af!!!!

20.9.2009
H.C. Andersen marathon skulle være min debut som løbende coach. Alex fra Århus skulle løbe sin første marathon og var i superform. Desværre blev han ramt af høj feber og stillede ikke til start. Beskeden fik jeg i bilen med trimmerne fra Greve. Ærgeligt for Alex, som virkelig havde set frem mod dagen. Taktikken havde været en sluttid på 3:30, men nu var jeg i vildrede. 3:20 havde jeg i tankerne efter 3:19 på samme rute sidste år, men da starten gik ændrede jeg mening og jeg lagde ud i 4 min/km. Leif Skinnerup ville gerne løbe under 3 timer og jeg ville hjælpe ham, så meget jeg kunne. Efter ca. 5 km fik jeg indhentet ham og jeg lagde mig ved siden af som fartholder. Efter kort tid var Leif væk (bagud) og jeg havde på det tidspunkt ganske gode ben. 10 km. blev passeret i ca. 41 min, men ved 18 km begyndte kræfterne i højre ben at slippe op. Musklerne begyndte at værke og det begyndte at spænde især i højre lægmuskel. ½marathon blev passeret i 1:32 og herfra var det ren overlevelse. Jeg måtte indlægge gå-pauser og allerede ved 23 km. kom Peter Seider flyvende udenom. Han løb fantastisk og jeg kunne blot se til, mens han forsvandt  Leif fik indhentet mig med ca. 10 km. tilbage af løbet og endnu en gang kunne jeg ikke svare igen. Med 5 km. til mål blev jeg indhentet af Carsten, som er mn kontakt hos Puma. Han skulle også "bare" i mål og vil dannede følgeskab, og fik os kæmpet i mål på 3:34:05. Noget af en bet da benene i starten af løbet "lovede" en bedre sluttid. Nu fik jeg en dyrtkøbt erfaring mht. udlægstempo samt en hyggelig snak med Carsten. Da vi var kommet i mål var der ½liters jubilæumsøl og det var virkelig tiltrængt  Når jeg tænker tilbage på løbet, har jeg kun gode minder. Løbet afholdes yderst professionelt og stemningen er helt i top. H.C. Andersen marathon får 5 løbesko herfra

DHL-stafetten
Milles børnehave "Hylet" havde tilmeldt 2 hold blandet med pædagoger og forældre. Det blev en hurtig, hyggelig og våd omgang i Fælledparken. Jeg løb derover med Sarah og Natasha, som gerne ville med til denne hyggelige begivenhed. Begge kender nogle stykker fra Hylet og Sarah tilbød sig endda som løber, hvis der skulle komme et afbud. Steffen og Jeg løb 1. tur og Erik (pædagog) havde pralet med Steffens utrolige hurtighed. Jeg havde derfor sat mig for, at kroppen skulle presses 90-100% og med max gas fra start. På trods af mange sving og en horde af mennesker, som gjorde meget for, at det var svært at løbe hurtigt løb jeg på 18:45, hvilket var ca 1-1½ min. hurtigere end Steffen (tror at du fortalte røverhistorier, Erik!!!!). Herefter løb pigerne og jeg hjem til en velfortjent aftensmad.
1000 tak til Hylet for endnu et skønt arrangement og jeg ser frem til endnu flere!!!!!

16.8.2009
DNF.
Alt startede fantastisk med en meget uformel start. Mit helt klare og eneste mål var at vinde, men det holdt jeg hemmeligt overfor de andre løbere. Starten gik og der var en cykel til at guide os ud af Ystad. Jan M. og jeg lå med i frontgruppen men så kørte vejviseren 500 m forkert og så var det tilbage igen. Løbet løbes med kort og det kan til tider vise sig at være uhyggeligt svært og mange kommer på afveje. Tidligt i løbet kom der regn, som fortsatte til ca. 14.00. Efter ca. 20 km. fik jeg et hul fra en lettere splittet frontgruppe og jeg havde heldet til at spotte rutemarkeringerne tidligt. Ved første depot efter 42 km. havde jeg et hul på 10 min. ned til nr. 2. Da jeg forlod depotet ankom nr. 2 og jeg havde ingen tegn på træthed og min strategi holdt til punkt og prikke. De næste 10 km. foregik på små stier i skov med masser af stier i tæt krat og med små stejle bakker. Ved 53 km. mistede jeg orienteringen mens jeg fandt forplejning frem i tasken. 1½ km frem og samme tilbage og så var de andre pludselig indenfor synsfeltet. Jeg rykkede let fra dem for derefter at komme først til 63 km. og et lille vanddepot. Jeg fik at vide at det så fantastisk ud og at der igen var et pænt hul ned til de næste. Omkring ved 65 tror jeg det gik galt og årsagen skulle findes ved 59 km. mærket. Jeg stoppede op for at få nogle sten ud af skoene og lagde mit kort, som var blevet lettere vådt og utydeligt. Da skoen var kommet på igen glemte jeg at tage kortet med og anede ikke at det var glemt. Tilbage til de 65 km. Jeg kom i tvivl om ruten men fandt en markering, som jeg fulgte. Naturen blev meget tæt og hård og jeg måtte kæmpe for at holde mig på ruten, da markerinerne ofte var svære at se. Ruten havde været sådan mange km. tidligere og jeg var sikker på, at det gik fint. Det næste depot lå ved 80 km. og jeg havde aftalt med Charlotte og pigerne at de skulle mødes med mig dér. Da uret viste ca. 90 km. ringede telefonen og Charlotte spurgte om hvor jeg var. Jeg kunne ikke forstå at depotet ikke var kommet og der var ingen vejskilte på markerne. Få km. senere stod jeg ansigt til ansigt med 2 kæmpe tyre, som mente at denne fold var deres og jeg måtte løbe tilbage. Listende frem igen kom jeg forbi og fandt et byskilt. Jeg ringede til Charlotte igen, som stod med en official. Han kunne slet ikke finde byen på kortet og efter nogen tid fandt vi ud af at jeg havde 8 km til nærmeste by og derfra var der 8 km til depotet. På det tidspunkt var der gået ca. 9½ time og jeg spurgte Charlotte om der var nogen før mig. De første 5 løbere havde forladt depotet og jeg havde 16 km. dertil. Dér tog jeg ubevidst beslutningen om, at jeg ikke ønskede at fuldføre. Efter 8 km i den "store" by mødte jeg min "backing group", som oplyste at 17 var løbet videre fra depotet og hér var jeg mentalt helt i kulkælderen men fysisk ganske ok. Uden mulighed for sejr sluttede mit eventyr i Gax 2009. Vi kørte til depotet og checkede ud. Da vi kom hjem til sommerhuset fandt jeg ud af, at jeg kun havde haft 1 dl. vand til de sidste 8 km. frem til depotet og ikke anden forplejning. At stoppe var nok en klog beslutning, men set i bagspejlet føltes det som om, at sejren blev flået fra mig. Søndag morgen hentede jeg mine ejendele i målområdet, og da de ville give mig en medalje for det tilbagelagte takkede jeg nej. Det ville jeg ikke kunne klare at se på, for jeg fuldførte ikke.

Løbet havde alligevel dansk vinder idét Jan Valhøj fra Frederikshavn klarede den smukke tur i tiden 20:37:00. Efter 25½ timer var blot 6 kommet i mål.

Næste år er løbet forlænget til 250 km., men om jeg deltager er uvidst. Løbet er fantastisk smukt og officials er fantastiske.

9.8.2009
Endnu et fantastisk arrangeret løb i Viborg med Rolf som primus motor.
Målet var fra start at løbe et veldisponeret løb, hvor jeg skulle finde tempoet til Gax 100 i den kommende weekend. Fredag aften var vi på en italiens buffet-restaurant og dét gør vi ikke næste år. Dårlig og fed mad med mavepine til følge hos os begge.
Vejret varierede fra sommer, sol og varme til kraftig blæst og en masse regn. Charlotte og jeg havde aftalt, at vi skulle mødes kl. 19.00 til aftensmad og derefter følges den resterende tid. Tidspunktet passede perfekt, da vi begge nåede målområdet kl. 19.00. Charlottes fødder havde lidt lidt, da hun havde fået sok og det havde givet vabler. Det gav en del gang de sidste timer og et resultat på 63,3 km.
Jeg selv valgte at snakke med en masse bekendte og for mig ukendte løbere, hvilket var enormt hyggeligt. Hele løbet forblev veldisponeret og den største "skade" var en mindre irriterende forkølelse. Nu er tankerne rettet mod GAX
Resultatet blev 91,68 km.
Her er link til alle omgangene : http://results.championchip.dk/viborg24t09/RepTeams304.htm

28.6.2009

I søndags blev der afholdt løb i sand ved Vesterhavet. Distancerne var på 5, 10, ½marathon og marathon. Jeg fik den tossede idé at løbe 1½ marathon for at få en ekstra træningsdimension ind i den tætpakkede hverdag.

Planen var at løbe den første ½marathon på 2 timer for så at løbe den efterfølgende marathon på 4½ time. Første del af planen blev holdt perfekt, men 8 km. inde i maratonløbet var kroppen SÅ overophedet at jeg ikke kunne se enden på løbet. Ingen vind og tæt på 30 grader var lige i overkanten

Stranden var blevet løbet op af alle de foranliggende løbere, så skoene sank dybt for hvert skridt. Jeg måtte ned og gå for hver km., hvilket ikke var med til at give godt humør til den resterende del af turen. Med 25 km. igen kom der kramper og vabler forårsaget af sand i skoene, så det var et ømt syn ned af strandenTiden på den sidste marathon blev 5½ time, så målsætningen blev ikke overholdt. Den overordnede målsætning holdt dog… JEG SKULLE GENNEMFØRE FOR 10. GANG

18.6.2009
Charlotte og jeg er nu tilmeldt Nice/Cannes marathon til november og Barcelona marathon til marts.

24.5.2009
Copenhagen marathon blev en god men våd oplevelse. Optakten til løbet gik perfekt og forventningerne til løbet var store, for ruten er de senere år ændret til en hurtigere og mere spændende én af slagsen.
Vi mødtes med Clemme (både mor og søn), hvor Joan var debutat. Der blev udvekslet gode råd på vej hen mod startstregen.
Charlotte og jeg lagde ud med 6 min/km og holdt tempoet langt hen i løbet. Tiden var excl. depoter. Kort tid efter starten mente vorherre at vi trængte til at længerevarende væskedepot, for derefter at åbne for sluserne. Regnen var ret konstant og efterlod en masse skønne vandpytter, som vi måtte springe let henover
Efter den halve distance satte vi tempoet lidt ned men fortsatte i stabilt tempo. Ved 30 km. fik Charlotte knæproblemer og vi valgte at sætte tempo efter hvordan knæet artede sig. Sluttiden på 4:53:27 var vi kort tid efter lidt skuffede over, men nu ser vi fremad og giver den gas til HC Andersen marathon

2.5.2009
Horsens fængselsmarathon vil jeg sent glemme. Efter en hurtig troppetransport fra København til Horsens (ja Morten... Det tager ikke SÅ lang tid at køre til Horsens ) fik vi udleveret startnummer, som bestod af en fangedragt (se billede under "løbefoto"). Løbet var et socialt løb med fartholder og der gik ikke mere end 30 sek., så var jeg hyret til fartholder sammen med Michael Hein. Vores gruppe skulle have en sluttid på 3:30 og der var en del trapper, smalle fængselsgange, bakker i det fri samt kolde øl ved sidste depot. Vi var derfor nødsaget til at holde et rimeligt tempo for at kunne følge tidsplanen. Gruppen bestod af 6 løbere, så det var til at overskue, hvorimod 4:00 gruppen bestod af ca. 40 løbere .

Ruten foregik som følger... Først en "prolog" omkring fængselsområdet som skulle løbes 2 gange og dernæst 6 ens omgange hvor vi skulle ind i fængslet på alle 3 etager, rundt på hele fængselsområdet udenfor samt en tur i byen og gennem gågaden. Sidstnævnte gav en del opmærksomhed, da der var proppet med mennesker grundet det dejlige vejr.

Løbet forløb fantastisk med 3:30 gruppen, som var en hyggelig flok med 3 nye ansigter. Jeg selv havde overskud hele vejen og var overrasket over så let trapper og bakker blev forceret  Tiden blev holdt og da vi var kommet i mål fik jeg lokket 2 andre løbere til at tage en "æresrunde" i fængslet på ca. 1 km.

Depoterne var som altid fyldt med lækkerier og medaljen var en fil med indgraveret "Horsens fængsels marathon 2009 - once in a lifetime".

Her er link til video fra løbet..

26.4.2009
Hamburg marathon forløb ikke helt som ventet. Natten inden løbet kom der præstationsnerver på hos Charlotte og det gav kun 2 timers søvn :( Der blev coachet en masse og vi var virkelig trætte, da vi skulle i tøjet og frem mod startområdet. Vi lagde ud i 6:30/km og ville se, hvordan det så forløb. Vejret var 25 grader og vindstille, så vi drak 3-3½ liter væske undervejs. Humøret var højt og publikum var helt i særklasse. Ved 25 begyndte vi at sætte tempoet ned, da solen sugede kræfterne ud og fik kroppen til at koge. De sidste 10 km var en laaaaaaang og sej kamp især for Charlotte, men hun fightede virkelig bravt!!!!! Jeg havde fået æren af at holde farten, men da jeg havde glemt mit Garmin-ur på kontoret måtte et mindre avanceret Nike-ur lægge teknik til. Det gik udemærket, og med 3 km igen havde vi 25 min for at komme under 4:50, hvilket er en magisk grænce for Charlotte. Opløbet var én stor folkefest med mange tusinde, som råbte og heppede på alle. 400 meter før mødte Charlotte "muren", så benene ville ikke mere. Med en god portion overtalelse fik vi kæmpet os i mål på 4:49:36 og så var der udsolgt.
 
Set i bagspejlet var det et fantastisk løb med de mest fantastiske heppere, jeg nogensinde har oplevet. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at der var minimum 750.000 rundt omkring ruten og stort set alle råbte, piftede, hamrede på potter og pander (endda bradepander), klappede og lavede egne depoter med alt hvad hjertet kunne begære. Arrangementet fungerede perfekt og fortjener 10 ud af 10 løbesko herfra :)


30.3.2009
Sydkyst marathon på en fantastisk lørdag med optimalt løbevejr (ok vinden drillede lidt). Greve Trim havde lavet en super rute, som passer mig perfekt. Starten var lidt kaotisk for mit vedkommende, da jeg startede lidt for langt tilbage og skulle zigzage de første 2-3 km. De første 20 km måtte jeg holde et højt tempo for at indhente de løbere, jeg normalt løber med. ½marathon blev passeret i 1:33:30 og jeg forsøgte at holde tempoet, men ved 31 km måtte jeg nedjustere. Michael Hein kom susende forbi og havde endnu en løber med på slæb, men jeg kunne ikke hænge på. Michael holdt en flot 2. plads efter suveræne Lars Merrald fra Hvalsø. Jeg selv kom i mål på 3:13:35, 5 minutter efter Michael. Det rakte til en 4. plads ud af tæt på 100 startende. Det var skønt at fyre den af igen og tiden var den bedste siden pr-forsøget i Rotterdam i starten af april 2005. Måske jeg snart skulle få nappet en sub 3 timer.

Charlotte var også forrygende løbende. Inden starten var motivationen begrænset men med en flot og stabil indsats blev der cuttet 4 min. af hendes pr, så den nu lyder på 2:08:38. Hvad mon det så resulterer i til Hamborg Marathon den 26. april??

22.3.2009
Så fik jeg løbet Rudersdal marathon igen og sørme om det ikke var en fantastisk tur endnu en gang med en stor, glad gruppe løbere som snakkede hele vejen rundt på den fantastiske og kuperede rute.

Da jeg havde haft en rygskade i starten af marts, måtte jeg krydse fingre for, at jeg kunne holde tempoet hele vejen. Det viste sig at ryggen og benene var i storform og lige inden mål forsøgte jeg at lokke enkelte løbere med på endnu en runde.

Tiden skulle holdes på 4 timer, men snakken gik og pludselig var det hele overstået på 3:53. Jeg måtte pænt beklage overfor Leif Skinnerup, men mon ikke alle løberne var tilfredse alligevel

Næste marathon er Sydkystmarathon i Greve den 28. marts kl. 12.00. Her forventer jeg, at sluttiden bliver under 3:30.